Annabelle Stephenson
I en overraskende vending af begivenheder er det kommet frem, at semiconductor-giganten AMD overvejede at købe NVIDIA tilbage i 2000’erne. Mens NVIDIA nu er kendt for at dominere GPU-markedet og have en stærk position inden for AI-chipindustrien, kunne situationen have været en anden, hvis aftalen var blevet gennemført.
Tidligere AMD-medarbejder Hemant Mohapatra har for nylig delt indblik i denne spændende historie på en online platform. Som teknologiekspert fra 90’erne var det en oplevelse at læse hans detaljerede beretning. Det er fascinerende at overveje, hvor anderledes teknologilandskabet kunne have set ud, hvis NVIDIA var blevet en del af AMD.
En af hovedårsagerne til at erhvervelsen ikke blev til noget var NVIDIAs CEO Jensen Huangs ønske om at bevare sin stilling som administrerende direktør. Desværre var dette en ikke-forhandlingsdygtig betingelse for ham. Mohapatra forklarede: “Nu hvor NVIDIAs markedsværdi langt har overgået AMD’s og Intels, er det en interessant historie at fortælle. Under min tid hos AMD i midten og slutningen af 2000’erne, hvor jeg arbejdede med CPU/APU/GPU-design, var det utænkeligt for AMD at overgå Intel i markedsværdi (noget vi gjorde i 2020!) og for NVIDIA at overgå begge.”
Det viser sig, at AMD var meget tæt på at lukke aftalen, men Huangs insisteren på at erstatte Hector Ruiz, dengang administrerende direktør for AMD, som administrerende direktør for det fusionerede selskab satte en stopper for forhandlingerne. Denne beslutning fik langtrækkende konsekvenser for begge virksomheders fremtidige strategier.
Når man kigger tilbage, er det tydeligt, at nogen hos AMD havde en skarp forståelse af GPU’ernes fremtidige potentiale. Dog var deres vision kun delvis, og de undlod at anerkende den betydelige indflydelse, som NVIDIA senere fik. På det tidspunkt var NVIDIA primært kendt for sine niche-cpu’er rettet mod hardcore gamere og fokuserede kraftigt på CUDA-teknologi. AMD derimod var en stærk fortaler for OpenGL. Konflikten mellem de to platforme spillede en rolle i den mislykkede erhvervelse.
Jensen Huangs langsigtede strategi med at kombinere hardware og software lock-in, som mindede om Apples tilgang, endte med at få ham til at afvise aftalen, medmindre han fik mulighed for at lede det fælles selskab. AMD tøvede, og denne øjeblikkelige tvivl markerede øjeblikket, hvor deres fremtidige veje skiltes permanent.
Selvom erhvervelsen aldrig blev til noget, tjener dette glemsels kapitel i historien om AMD og NVIDIA som en påmindelse om, hvor tæt teknologibranchen var på en kursændrende fusion. Lektierne fra de hektiske dage fortsætter med at påvirke beslutningstagningen i den hurtigt bevægelige verden af halvledere.
