Tom Misch
I begyndelsen af 1980’erne var personlige computere langt fra de grafiske kraftcentre, vi kender i dag. Maskiner som IBM PC 5150 og dets kloner var begrænset til tekstbaserede displays eller lavopløselige bitmapgrafik. Den maksimale farvegrafikopløsning var kun 320 x 200, med et farvepalet på kun fire farver.
På det tidspunkt efterlod disse grafikmuligheder meget at ønske. Hjemmecomputere som Commodore 64 havde 16-farvet grafik, og Apple introducerede Apple IIc med endnu højere opløsning og farvevalg. IBM var nødt til at indhente det forsømte, og dermed blev Enhanced Graphics Adapter (EGA) født.
Den originale EGA-kort, designet til IBM PC/AT, var et massivt tilføjelseskort på over 13 tommer langt. Det indeholdt specialiserede chips, hukommelseskontrollere og krystalure for at sikre glat drift. Mens det i starten kom med 64KB RAM, kunne det opgraderes til 192KB.
En af de vigtigste funktioner på EGA-kortet var dets kompatibilitet med eksisterende displays, såsom Color Graphics Adapter (CGA) og Monochrome Display Adapter (MDA). Dette blev opnået gennem brug af den samme forbindelse og tilføjelsen af DIP-switch til monitervalg.
EGA bragte betydelige forbedringer i forhold til CGA. Det tilbød opløsninger op til 640 x 200 eller 640 x 350 og en farvepalet på 64 farver, hvilket tillod mere visuelt tiltalende grafik. Spil som “The Secret of Monkey Island” viste den markante forskel mellem EGA og CGA grafik.
Desværre havde EGA en stor ulempe: dens overdrevne omkostning. Det grundlæggende EGA-kort alene kostede over $500, og tilføjelse af Memory Expansion Card samt en kompatibel skærm drev prisen op på næsten $1.000. Dette gjorde EGA til en luksus for kun de mest dedikerede PC-entusiaster.
heldigvis trådte andre virksomheder ind på markedet og tilbød mere overkommelige EGA-kompatible grafikkort. Chips and Technologies (C&T) udviklede en mindre, omkostningseffektiv chipset, hvilket førte til introduktionen af mange EGA-kloner. Dette gjorde det muligt for EGA at opnå en betydelig markedsandel med mere end 40% af tilføjelseskortforsalg i 1986.
EGA havde også en stor indflydelse på PC-spil. Det gjorde det muligt at skabe visuelt imponerende spil som Advanced Dungeons & Dragons-serien og grafiske eventyr som “Kings Quest” og “Maniac Mansion.” EGA gjorde det muligt med rigtige actionspil på PC’en, der havde rullende platformspil og banebrydende 3D-motorer.
Når man ser tilbage, havde EGA sine begrænsninger, men det tjente som en afgørende springsten i udviklingen af PC-grafik. Det banede vejen for mere avancerede grafikstandarder og skubbede grænserne for, hvad der var muligt inden for spiludvikling. I dag skylder vi en stor tak til de beskedne begyndelser af EGA grafik i formning af PC-spillandskabet.
