Annabelle StephensonI et nyskabende tiltag for at imødegå miljømæssige udfordringer har et ambitiøst forslag om at beskatte kulstofemissioner i Australien for 100 milliarder dollars antændt intense debatter inden for politik og økonomiske kredse. Forslaget, som stammer fra Institut for Superkræfter og støttes af Ross Garnaut og Rod Sims, sigter mod at pålægge en årlig afgift inden 2030 på australske emissioner fra underjordiske miner og importerede varer. Indtægterne fra denne afgift er tiltænkt at drive en betydelig økonomisk transformation.
I stedet for at straffe australske eksportører baseret på de landes emissioner, som importerer deres varer, kunne innovative beskatningsmetoder potentielt omforme landskabet for miljøpolitikker uden at gå på kompromis med konkurrenceevnen.
Garnaut og Sims foreslår, at provenuet fra denne afgift skal kanaliseres til at subsidiere energiomkostningerne for forbrugere og industrier, der er afhængige af vedvarende energikilder valgt af regeringen. Dog er tilstrækkelig forberedelse og udvikling af nye industrier for at erstatte de eksisterende australske eksportsektorer afgørende, inden en sådan skat og tilskudsordning implementeres.
De forslag, der er fremsat af Institut for Superkræfter, udgør en potentiel trussel mod australsk velstand i et hastigt udviklende globalt landskab. Før man begiver sig ud på sådanne transformative handlinger, kræves der omhyggelig overvejelse af, hvordan landet bedst positioneres for de kommende årtier.
Ofte Stillede Spørgsmål
1. Hvilket forslag præsenterer Institut for Superkræfter?
Instituttet for Superkræfter foreslår indførelsen af en afgift på 100 milliarder dollars årligt inden 2030 på australske emissioner fra underjordiske miner og importerede varer. Indtægterne fra denne afgift vil blive brugt til at facilitere en dybøkonomisk transformation.
2. Hvorfor er en sådan beskatningsform ikke vedtaget af andre lande?
Beskatning af australske eksportvarer baseret på de emissioner, som de importerende lande genererer, er ikke implementeret andre steder, da det kan mindske australske eksportørers konkurrenceevne.
3. Hvad er forslagene vedrørende anvendelsen af skatteindtægter?
Garnaut og Sims foreslår, at skatteprovenuet bør anvendes til at subsidiere energiomkostningerne for forbrugerne i landet og industrier, der er afhængige af vedvarende energikilder udvalgt af regeringen.
4. Hvad kunne konsekvenserne være ved implementering af en høj afgift?
Indførelsen af en sådan høj afgift ville forstyrre profitabiliteten af de store australske eksportindustrier, hvilket ville resultere i en nedgang i eksportvolumen og nedsat konkurrenceevne for australske eksportører.
5. Hvordan vil indførelsen af beskatning påvirke inflationen?
Nedgangen i indtægter fra eksport af fossile brændstoffer og øgede importvarer til opbygning af nye økologiske industrier kunne resultere i et skarpt fald i værdien af den australske dollar, hvilket potentielt kunne føre til inflation.
6. Hvorfor påvirker værdien af den australske dollar muligheden for en renteforhøjelse?
En nedgang i den australske dolls værdi og inflation kan nødvendiggøre en renteforhøjelse i stedet for en sænkning.
7. Hvorfor bør opbygningen af nye industrier ske gradvist?
Opbygning af nye industrier baseret på vedvarende energikilder kræver betydelige økonomiske investeringer og kompetencer, der ikke er umiddelbart tilgængelige. At nedlægge eksisterende eksportindustrier før udvidelsen af nye kunne vise sig at være en fejl.
8. Hvilke potentielle risici er forbundet med udvikling af nye økologiske industrier?
Det er ikke klart, hvilke industrier der vil være bedst for Australien og generere eksportindtægter, da det afhænger af den globale efterspørgsel efter miljøvenlige produkter. Beslutningen om, hvilken industri der får konkurrencefordel, bør ikke træffes af regeringen eller industrien selv men overladt til markedet.
9. Hvilke potentielle konsekvenser kunne implementeringen af en eksportafgift have?
Der er en risiko for, at australske eksportvarer kan blive erstattet af lavere kvalitets- og høje emissionsbrændstoffer fra indenlandske kilder i Kina, Indien og Australiens konkurrenter. Følgelig kan reduktionen i globale kuldioxidemissioner som følge af afgiften være utilfredsstillende.
For yderligere information kan du besøge [Australian Department of the Environment](#) og [Austrade – National Investment and Trade Promotion Agency](#).
The source of the article is from the blog motopaddock.nl
